Bøger / faglitteratur til børn

Etiopien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Erik Boas Pedersen

2007

En kærkommen og relevant opdatering, da sidste geo-bog om Etiopien udkom i 1991. Bogen henvender sig til børn fra 13-årsalderen og kan anvendes i skolen i geografi fra ca. 6. kl. Bogen er overskueligt opbygget i 12 opslag, der kommer omkring, nok traditionelle emner, men også de betydningsfulde i relation til det pågældende land. I forhold til den tidligere omtalte bog fra 1991 er der i denne særskilte afsnit om de nye, massive problemer for landet, Eritreakonflikten og HIV og AIDS. Bagest i bogen tidslinje, faktaafsnit, ordliste, internetadresser og enkelte andre titler samt stikordsregister. De enkelte opslag er bygget op over to velvalgte farvefotos, et enkelt kort over området, altid i tiltalende grafisk opstilling og en ret fyldig tekst i pæn, læsbar størrelse. Enkelte inserater uddyber og giver baggrundsviden om konkret berørte problemer. Bogen giver et godt indblik i landets historie, de politiske problemstillinger, de mange konkrete problemer, der er væltet ind over landet, deres årsager og virkning, produktion, befolkningssammensætning, de spinkle fremtidige muligheder, håb og udviklingstiltag. Bogen dækker emnet fint og vil være relevant i alle børne- og skolebiblioteker.



Informationer og udgaver