Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Eventyr og krønniker : på vendelbomål og rigsdansk


Beskrivelse


Fortællinger og skrøner fra Vendsyssel fortalt på dels vendelbomål og dels tilstræbt rigsdansk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2003

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 13. okt. 2003

Arne Espegaard er kendt som en erfaren dialektforsker og har gennem årene formidlet såvel viden om vendelbomålet i ordbogsform og andre sproghistoriske sammenhænge samt formidlet historiske beretninger fra især Vendsyssel. Desuden har han såvel skønlitterært som i erindringsform skrevet om livet på landet og om folk der. Her har han samlet 30 fortællinger dels fra egen hånd og dels nogle nyere historier, han har hørt, eller eventyr og krøniker som har været fortalt folk indbyrdes gennem generationer. Det er blevet en samling historier af varierende stil og kvalitet, men alle fortalt med et glimt i øjet. Historierne fortælles først på næsten rigsdansk og så skrevet på vendelbomål med egen lydskrift. Ideen er sjov, men dialektforskeren slår mere igennem end krønikefortælleren. Selv om vendelbomål ikke er et skriftsprog og derfor er svært at læse på den måde, vil formen dels medvirke til bevarelse af den dialekt og dels være gode at fortælle højt. Kontrasten kunne med fordel have været tydeligere, idet det rigsdanske er blandet meget op med dialektudtryk blot stavet på "dansk" og måske forklaret. Det gør historierne her sværere at blive fanget af, og de to varianter mindre sjove at sammenligne, men alt i alt en interessant samling fra en tid med bedre fortælletraditioner.