Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Eventyrbogen : 25 klassiske folkeeventyr


Beskrivelse


Forlaget skriver: Eventyrbogen indeholder 25 af de allerbedste, klassiske eventyr. Her er både de meget kendte som Snehvide, Hans og Grete og De tre Bukke Bruse samt de lidt mindre kendte som Prinsessen på glasbjerget, Drengen, der ville lære frygten at kende og Soria Moria slot. Alle eventyrene er genfortalt af Peter Madsen i deres fulde længde og nænsomt bearbejdet i en moderne sprogtone med afsæt i særligt Perraults, brødrene Grimms, Asbjørnsen og Moes samt Svend Grundtvigs udgaver af de elskede folkefortællinger. Den 200 sider lange bog er gennemillustreret med 175 store farveillustrationer af forfatteren. Peter Madsen er blandt meget andet kendt for tegneserierne ´Valhalla´ og ´Menneskesønnen´ samt den nyligt udgivne billedbogsserie ´Troldeliv´.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2014

af

af

Henriette Olesen

d. 9. sep. 2014

En skøn samling af 25 klassiske eventyr. Her er nogle meget kendte samt nogle knap så kendte eventyr såsom "Hvem bliver først vred". Bogen vil være perfekt til oplæsning for alle børn.

Peter Madsen har illustreret og genfortalt eventyrene i en uforkortet udgave, men omskrevet i et mere tilgængeligt og moderne sprog. Bogen egner sig godt til højtlæsning, og selv børn helt ned i 4-års alderen vil kunne følge med. Illustrationerne er talrige og meget smukke. Det er Peter Madsens velkendte streg, og på hver side er der store flotte illustrationer, så selv de mindre børns interesse bliver holdt fanget. De udvalgte eventyr er en god blanding af kendte og ukendte eventyr fra H.C. Andersen, Grimm og Asbjørnsen. Formatet er godt, og bogen er forsynet med en snor, så man kan se, hvortil man er kommet. Det er alt sammen meget lækkert.

Der findes mange værker med samlede eventyr, men denne bog er helt unik. Peter Madsens illustrationer klæder eventyrene og gør dem meget levende. Illustrationerne minder meget om tegneserien Valhalla og billedbøgerne Troldeliv.

En fantastisk udgave som egner sig godt til udlån på bibliotekerne. Formatet er godt, og illustrationerne flotte. Dejligt at se nye flotte udgaver af kendte og elskede eventyr.


litteratursiden.dk

d. 4. nov. 2014

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 4. nov. 2014

En fin samling folkeeventyr tilføjes en ekstra dimension med Peter Madsens prægnante og dramatiske illustrationer. I mange år har Svend Otto S’s smukke, naturalistiske illustrationer været fremhersken...


Weekendavisen

d. 24. okt. 2014

af

af

Anne Knudsen

d. 24. okt. 2014


Weekendavisen

d. 17. okt. 2014

af

af

Emil Blichfeldt, Cecilia Blichfeldt

d. 17. okt. 2014


Politiken

d. 27. nov. 2014

af

af

Steffen Larsen

d. 27. nov. 2014