Bøger / skønlitteratur / roman

Familieplantagen


Beskrivelse


Gennem seks generationer følger læseren en jødisk familie fra midten af 1800-tallet i Palæstina til slutningen af 1900-tallet, hvor familien er bosat i Boston, USA.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2001

af

af

Helle Winther Olsen

d. 19. mar. 2001

I denne roman om en jødisk slægts historie forenes litterær kvalitet med frodig og medrivende fortællekunst i så appellerende en form, at romanen også vil kunne nå ud over genrens faste kernepublikum. Ud over at skildre sin egen slægts historie gennem 200 år, er det også romanens projekt at fortælle en bid af det jødiske folks historie som det formede sig for nogle af de mange russiske jøder der udvandrede til Palæstina, deltog i krige og gjorde historien om dannelsen af staten Israel med. Herudover er det også en historie om frugttræer: om citrussorter, podning og dobbelttræer. Romanen bygges op omkring de nøgterne optegnelser om slægten som Nomi Eves far har gjort, vekslende med Nomis egen frodige videredigtning på slægtens lidenskabelige kærlighedshistorier, dramaer, sorger og ulykker. Hun starter med tipoldemoderen i Jersusalem og bevæger sig op gennem generationerne via Rusland til familiens citrusplantager i Palæstina og ender med sin egen gren i Boston. Hun får tegnet et meget vellykket stamtræ med knudrede og særprægede podninger - tilsammen meget livskraftigt. Nomi Eve er født i 1968 og dette er den amerikanske forfatters talentfulde debut.


Weekendavisen

d. 6. apr. 2001

af

af

Frits Andersen

d. 6. apr. 2001