Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fanny flytter - Bobs badekar


Beskrivelse


Fanny prøver at vænne sig til sit nye liv på Bornholm med sin sammenbragte familie og nye lillesøster. Fanny skal starte i 6.b og vil gerne holde lav profil, men det er svært når familien allerede har været i lokal-tv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2014

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 26. maj 2014

2. del i den søde og sjove serie om 12-årige Fanny og livet i en sammenbragt familie. Serien henvender sig til de 8-12-årige piger, der godt kan lide at læse om hverdagens små udfordringer i et pigeliv, beskrevet på en herlig og humoristisk måde.

Her i 2. del af serien Fanny flytter er sommerferien ved at være slut og Fanny skal begynde i 6.b. Fanny prøver stadig at vænne sig til livet på Bornholm sammen med sin sammenbragte familie og den nye lillesøster. Hun vil egentlig gerne bare holde lav profil og falde ind i mængden, men det kan godt være lidt svært, når nu ens mor føder i bilen på vej til hospitalet og den lokale tv-station tropper op for at filme den lykkelige begivenhed. Desuden er Fanny blevet gode venner med outsideren Bob - måske er hun endda lidt forelsket i ham, men hvad siger klassekammeraterne mon til det? Bogen beskriver i et nutidigt sprog hvor svært det kan være at falde til et nyt sted. De mange små stregtegninger er med til at gøre bogen overskuelig at læse, da de bryder teksten og #hashtags i overskrifterne giver bogen et nutidigt udtryk.

Jeg er sikker på, at læsere af 1. del af serien nok skal efterspørge denne også. Desuden kan den anbefales til læsere af Trine Bundsgaards serie Bedste venner eller Line Kyed Knudsens K for Klara.

En virkelig god pigeserie der behandler virkelighedsnære og relevante emner i en 12-årig piges liv på en dejlig befriende måde.