Bøger / skønlitteratur til børn

Fire klassiske fortællinger


Beskrivelse


Billedbog. Samling med fire historier om feerne: Prilla, Klokkeblomst, Pill, Rose og Bess, der lever som venner på Ønskeøen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Inger Søndergaard

2007

Endnu en samling af 4 fehistorier for piger fra 5-9 år, der hver fortæller en lille historie om feernes liv på Ønskeøen, der er kendt fra Disney-filmen Peter Pan. Historier om feernes liv på godt og ondt udgives også i et månedligt tegneserieblad og på www.fairies.dk, hvor man kan læse mere om feerne og skrive til dem. I bogform findes nu 6 titler, hvoraf Ønskefeer fra A til Å, 2006 er en grundintroduktion og ligner denne mest. I En præmie til Prilla vinder Prilla trøstpræmie, da hun stiller op uden at vinde i alle konkurrencerne på Storedystedag. I En sø i Drømmehaven er der oversvømmelse til glæde for vandfeerne, men til gene for andre. I Jeg fandt den mener Klokkeblomst, Pil og Rose, at de hver især har fundet en mærkelig lang ting først. Den enkelte er overbevist om, hvad den skal bruges til. I Det perfekte maleri forsøger Bess at få inspiration til at male, men bliver forstyrret af vennerne. Historierne er skrevet i et lettilgængeligt sprog, hvor megen kunstig dialog og beskrivelser frembringer scener, der er illustreret med stive og sødladne tegninger i kraftige farver. Historierne handler således om feernes evner og særheder og sammenhold og indbyrdes konkurrence på godt og ondt - lyserødt indpakket i en drømmeagtig eventyrverden. Bøgerne udgives uden angivet forfatter. Til højtlæsning fra 5-9 år og selvlæsning fra 9.



Informationer og udgaver