Bøger / faglitteratur

Fortabt og fundet : hjælp elever i vanskeligheder (og alle de andre, nu hvor du er i gang)


Beskrivelse


Om den samarbejdsbaserede og proaktive problemløsning - en forskningsbaseret pædagogisk tilgang som søger at hjælpe med at afdække adfærdsvanskelige børns manglende færdigheder og ikke indfriede forventninger, og dermed opbygge barnets færdigheder og relationer ud fra barnets perspektiv. Derved undgåes konfliktoptrapning og afstraffelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2018

af

af

Boy Olesen

d. 5. feb. 2018

For lærere og pædagoger og andre der arbejder med børn, er her en tankevækkende og inspirerende bog, som er en opfølger på bogen "Fortabt i skolen", der beskriver behandlingsmetoden, Samarbejdsbaseret og proaktiv problemløsning (CPS).

Grundpillen i CPS er børnenes tillidsfulde relation til den voksne, som er helt afgørende for børns skoletrivsel. Der spørges ind til børnene og de inviteres ind i løsningernes maskinrum. Børnene får ejerskab til løsningerne og oplever at de bliver taget alvorligt af en neutral, nysgerrig og åben voksen. Bogen fortæller om de konkrete undervisere som har implementeret modellen i deres skoler og klasseværelser. Bogens mission er at hjælpe og forstå elever i vanskeligheder på måder som ikke indebærer konflikt og straf. Bogen gennemgår CPS-modellens 6 hovedtemaer fx "Børn gør det rigtige, hvis de kan". Der redegøres for ALSUP (Analyse af manglende færdigheder og uløste problemer) som et uundværligt værktøj når det handler om at hjælpe børn i vanskeligheder.

En velskrevet bog der kommer med mange praksiseksempler og som guider læseren skridt for skridt til at implementere CPS i egen praksis. Bogen er veldisponeret med mange afsnitsinddelinger og med et godt layout. Bogens gennemgående pointe "Spørg børnene" er meget tankevækkende.

Bogen er en opfølger på forfatterens bestseller Fortabt i skolenInklusion og kan relateres til InklusionBogen er en opfølger på forfatterens bestseller Fortabt i skolen og kan relateres til .


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 11. apr. 2018

af

af

Jette Larsen (f. 1973-08-16)

d. 11. apr. 2018