Bøger / skønlitteratur / sjove bøger

Frederik


Beskrivelse


Tegneserie. Skoledrengen Frederik er fuld af gode ideer og kvikke påfund. Det er dog ikke altid, omverdenen har forståelse for hans narrestreger - som ind imellem også går ud over ham selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2015

af

af

Steffen Kronborg

d. 17. apr. 2015

Skoledrengen Frederik er fuld af gode ideer og kvikke påfund. Det er dog ikke altid, omverdenen har forståelse for hans narrestreger - som ind imellem også går ud over ham selv. Primært for voksne tegneserienostalgikere.

Frederik Bramming er især kendt for sine karakteristiske kravlenisser, som for mange voksne danskere simpelt hen er indbegrebet af det populære fænomen. Men Bramming har også tegnet flere tegneserier, hvoraf "Frederik" blev bragt i 14-dages-bladet "Fri - Bladet for Piger og Drenge" mellem 1946 og 1948. Samtlige eksisterende helsider med serien foreligger her genoptrykt sammen med en introduktion ved Anders Hjorth-Jørgensen.

Brammings små humoristiske episoder om drengen Frederiks meritter var i starten af seriens levetid ledsaget af en noget overflødig tekst, der dog heldigvis snart blev droppet, så "Frederik" blev en ægte pantomimeserie med hovedvægt på situationskomik. Læst i dag er det ikke så meget de uskyldige drengestregsvittigheder som tegnerens levende og udtryksfulde streg, der gør det værd at hive serien frem fra glemslens mørke.

I sit grafiske udtryk minder "Frederik" meget om Herluf Bidstrups ordløse serie "Bid og Vid". Indholdsmæssigt ligger Brammings serie tæt på stilen i tegneren Ingvars hyggelige serier, fx "Tjavs" og "Stumpe".