Bøger / faglitteratur / vejledninger

Frugter & bær i akvarel


Beskrivelse


Om de grundlæggende teknikker i akvarelmaling af frugter og bær. Både botanisk korrekt, illustrativt og mere artistisk frit.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2003

af

af

Lone Thaarup

d. 29. apr. 2003

Det er forfatterens 4. bog om emnet akvarelmaling - med den seneste Blomster i akvarel fra 2002. Forf. har tidligere også skrevet om diverse tekniske og praktiske forhold f.eks. valg af pensler, farver og papir - komposition og forskellige malemetoder - derfor er der i den foreliggende bog kun kortfattet gennemgang af disse emner, idet der henvises til de tidligere bøger for mere grundig vejledning. Bogen om frugter og bær fremtræder indbydende og nærmest spiselig og Ulla Fredsøe formår at variere sine motiver - hun lader sig inspirere af naturens mangfoldighed og forholder sig både rent illustrativt og mere frit fabulerende til motiverne. Bogens inddeling følger de enkelte frugter/bær med bl.a. jordbær, hyben, banan, grape, citron, melon, pære, blomme, solbær, brombær samt først og fremmest æbler, idet der her beskrives både æbler, æblegrene og æbletræet grundigt. Hver type gennemgås detaljeret og der gøres undervejs rede for diverse teknikker, f.eks. vådt-i-vådt, vådt-i-tørt og tørteknik. Der er mange akvarelbøger på bibliotekernes hylder - men der er også god efterspørgsel - og denne bog er både instruktiv, indbydende og inspirerende.



Informationer og udgaver