Bøger / skønlitteratur / noveller

Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten


Beskrivelse


I selvbyggede huse med fælles toilet bor mennesker langt fra stress og jagt, selvom storbyen er lige om hjørnet. Skrøner om Sydhavnens skæve eksistenser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2017

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 13. okt. 2017

I selvbyggede huse med fælles toilet, bor mennesker langt fra stress og jag, selvom storbyen er lige om hjørnet. Skrøner om Sydhavnens skæve eksistenser. Til interesserede i historier fra et glemt København.

Ude hvor Lorterenden og Gåsebækrenden møder havet ligger Guldkysten. Området er en slags "Mini-Christiania" hvor folk får lov at være i fred fra det omkringliggende samfund og passer sig selv. Dette område danner grundlag for Tonny Munneckes bog. Med udgangspunkt i de mennesker der bor der, har Munnecke fundet, og fundet på skrøner. Eksistenserne i bogen er primært enlige mænd der bor i asketiske og saneringsmodne huse. Folkene på Guldkysten passer mest sig selv men bærer alle rundt på livshistorier der præger dem. Tonny Munnecke har før skrevet Dreng af tid og stedDreng af tid og sted 2 og 2. Bogen er illustreret med tegningerUde hvor Lorterenden og Gåsebækrenden møder havet ligger Guldkysten. Området er en slags "Mini-Christiania" hvor folk får lov at være i fred fra det omkringliggende samfund og passer sig selv. Dette område danner grundlag for Tonny Munneckes bog. Med udgangspunkt i de mennesker der bor der, har Munnecke fundet, og fundet på skrøner. Eksistenserne i bogen er primært enlige mænd der bor i asketiske og saneringsmodne huse. Folkene på Guldkysten passer mest sig selv men bærer alle rundt på livshistorier der præger dem. Tonny Munnecke har før skrevet Dreng af tid og sted og . Bogen er illustreret med tegninger.

Munneckes skrøner fra Guldkysten er hyggelig læsning, der giver et billede af et København man ikke ser til dagligt. Har man været i området forstår man godt hvordan Munnecke har fundet på de farverige fortællinger. Emnerne og stederne der fortælles om er primært hensat til hovedstaden, derfor er bogen mest interessant lokalt.

Sprogligt minder bogen om Susanne Grandt Jakobsens og Jørgen Riels Skrøner. Og indholdsmæssigt minder den om Nokkefår.