Bøger / faglitteratur

Gamle vestjyske møller. Bind 1 : No Stampemølle


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 1996

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 29. nov. 1996

Efter at have udgivet fem bind Vestjyske fortællinger og sagn udsender forf. her det første af ialt ligeledes fem planlagte bind om gamle vestjyske møller. Første bind omhandler No Stampemølle og No Vindmølle, begge beliggende nær Ringkøbing. Stampemøllen, der er en vandmølle, var i drift fra slutningen af 1700-tallet til omkring år 1900, i hvilken periode den havde en vigtig funktion i den lokale forarbejdning af uld o.a. tekstiler. Udover at redegøre for møllens daglige drift, økonomi, ejerforhold m.v. gennemgår Høgh endvidere de tekniske principper omkring vandtilførsel, indretning af vandmøllen og den dermed forbundne stampning og valkning af tøjet. Forholdene omkring No Vindmølle, en traditionel kornmølle, beskrives efter samme læst. Et lille kultur- og lokalhistorisk strejftog tilbage til en egn, hvor der som så mange andre steder i Danmark blev taget lokale initiativer og dermed også afsæt til senere tiders industri. Som sådant også et bidrag til den tidlige danske industrihistorie sat ind i forf.'s vanligt engagerede og karakteristiske skildring af dagligt liv og virke i Vestjylland. Her vil anv.mulighederne nok også være mest udtalte. Som tidl. ledsaget Peder Svendsens små skitser fra diverse lokale eksteriører, denne gang i og omkring møllerne.



Informationer og udgaver