Genfærd

Dette 2. bind i 'New York-trilogien' er en både mindre og snævrere bog end 1. bind By af glas (-87), som udnyttede storby-kulissen fuldt ud. Denne indskrænker på omtrent det halve sideantalsit univers til een gade i New York. Tiden er omhyggeligt præciseret til 1947, for dengang fandtes nemlig (vi har hver især vores bog- og filmmyter på plads i det 'indre arkiv') rigtigeprivatdetektiver i jakkesæt og blød hat. Og sådan en fyr iagttager folk, og det er dét, sagen handler om her. Hvordan opdageren følger efter og iagttager en mand, der følger efter og iagttager...,så spillet til sidst klemmer virkeligheden ihjel. I starten hindrede intet udsynet til verden for hovedpersonen, Mr. Blue, senere repeterer han i et forsøg på at holde fast, hvordan 'alting iverden har sin egen farve'. Men til sidst har systemets eget vanvid taget over, roller, kulisser og etiketter gælder ikke længere, og det er med både lettelse og en anelse skuffelse, at man somlæser slipper Blue med dén besked, athistorien er slut. Blue går nok ud ad døren, men vi véd intet mere. Auster forsyner sine læsere med vanskelige opgaver, de fascinerer som stilsikre studieraltid gør, og de lader ikke sanser og koncentration uberørt.

Læs hele vurderingen

Dette 2. bind i 'New York-trilogien' er en både mindre og snævrere bog end 1. bind By af glas (-87), som udnyttede storby-kulissen fuldt ud. Denne indskrænker på omtrent det halve sideantal sit univers til een gade i New York. Tiden er omhyggeligt præciseret til 1947, for dengang fandtes nemlig (vi har hver især vores bog- og filmmyter på plads i det 'indre arkiv') rigtige privatdetektiver i jakkesæt og blød hat. Og sådan en fyr iagttager folk, og det er dét, sagen handler om her. Hvordan opdageren følger efter og iagttager en mand, der følger efter og iagttager..., så spillet til sidst klemmer virkeligheden ihjel. I starten hindrede intet udsynet til verden for hovedpersonen, Mr. Blue, senere repeterer han i et forsøg på at holde fast, hvordan 'alting i verden har sin egen farve'. Men til sidst har systemets eget vanvid taget over, roller, kulisser og etiketter gælder ikke længere, og det er med både lettelse og en anelse skuffelse, at man som læser slipper Blue med dén besked,at historien er slut. Blue går nok ud ad døren, men vi véd intet mere. Auster forsyner sine læsere med vanskelige opgaver, de fascinerer som stilskire studier altid gør, og de lader ikke sanser og koncentration uberørt.

Læs hele vurderingen