Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Gudinden


Beskrivelse


Fantasyroman. Mina og munken Rhys går stadig hver sine veje. Mens Rhys forsøger at bekæmpe dødsgudens udvalgte, følger Mina Chemosh, dødens gud, mens hun desperat søger et svar på gåden i sin fortid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ulla Møller

2006

Guden og Gudinden er tredje og fjerde bind i Dødekrøniken. På originalsproget er de udgivet som anden del af trilogien The dark fisciple med titlen Amber and iron. Som første del af trilogien knytter disse to titler sig tæt til tidligere Dragonlancebøger, og da bøgerne tillige både rummer megen vold og en del sex, er målgruppen især inkarnerede fans fra 14 år. Det er ikke her nye læsere skal begynde at læse Dragonlance, for med de mange personer og sidehandlinger er det let at tabe tråden selv for læsere, der kender bøgernes univers i forvejen. Temaerne er tro og kærlighed, bedrag og gåder. Centralt i bogen står Mina der har valgt at tjene guden Chemosh og som har følgeskab af en hel hær af ligesindede. Mina er en kompliceret skikkelse, som det undertiden er svært at fatte sympati for, men i løbet af fortællingen udvikler hun sig så læseren får mere forståelse for hendes handlinger. I det hele taget er personskildringen bogens store styrke, også Minas bror munken Rhys træder i karakter og bliver en skikkelse af kød og blod. Slutningen er overraskende, og der er ikke tvivl om, at alle der en gang har ladet sig indfange af verdenerne i Dragonlance vil vente i spænding på slutningen og ikke mindst på forklaringen på hemmelighederne i Minas liv. Det flotte omslag er identisk med originaludgavens og viser, at de to titler er dele af samme bog.