Bøger / faglitteratur

Håndbog for (selvvalgte) singler : din guide til det gode singleliv i en verden bygget til parforhold


Beskrivelse


En håndbog til det gode singleliv i en verden, hvor parforhold er normen. Henvender sig til voksne læsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2023

af

af

Hamide Kara

d. 27. jan. 2023

En håndbog til det gode singleliv i en verden, hvor parforhold er normen. Henvender sig til voksne læsere.

Forfatter Signe Nordstrand (f. 1983) er mor og selvvalgt single på ottende år. I sine indledende ord skriver forfatteren, at det var de mange spørgsmål til hendes singleliv, som gav lyst til at undersøge og skrive om singlelivet. Forfatteren stiller spørgsmål ved, om det kan have sin rigtighed, at det i 2020'erne stadig er så kontroversielt at vælge at leve livet alene. Med overskrifter som "Single and fabulous!", "Parforholdet: Den hellige gral?", "Sex, crushes og fucbuddies", "Overlevelses- og ventilationskapitlet" skriver Nordstrand, at singlelivet er ".. .langt forbi Bridget Jones, der drikker vodka i sin pyjamas og græder over at være all by herself..". Bogen indeholder også nedslagspunkter i årets gang for singler og svar til dumme spørgsmål og antagelser.

Der findes mange bøger om, hvordan man finder kærligheden og indgår i et parforhold, men få skriver om singlelivet som et aktivt valg. Med et positivt, friskt og hverdagsagtigt sprogbrug udfolder forfatteren singlelivets mange glæder og slår slag for, at singlelivet ikke er et midlertidigt stop i rejsen mod en kærlighedsrelation. Ifølge Nordstrand er parforhold et tilvalg, og ikke noget man behøver for at føle sig fuldendt som menneske.

I bogen Mit liv som enestående beretter en række danskere om det modne singleliv - i medgang og modgang.