Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Halvgudens skæbne


Beskrivelse


Hos elverklanen Solens Børn, der ledes af Solaris, er den hadfulde dæmon Chirakakan dømt til et liv som tjener. Med smedens Sölvmundurs ankomst og en række varsler om, at noget ondt vil ske, ændres livet i klanen. 1. del af fantasyserien "Gudekrigen". Fra 13-16 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2021

af

af

Marion Tirsgaard

d. 10. sep. 2021

Hos elverklanen Solens Børn, der ledes af Solaris, er den hadfulde dæmon Chirakakan dømt til et liv som tjener. Med smedens Sölvmundurs ankomst og en række varsler om, at noget ondt vil ske, ændres livet i klanen. 1. del af fantasyserien "Gudekrigen". Fra 13-16 år.

Chirakakan er dømt til et liv som tjener, efter at Solaris har taget hans magiske evner fra ham. Da dværgen Sölvmundur en dag ankommer til klanen for at arbejde som smed, får han medlidenhed med Chirakakan. Smeden tager Chirakakan under sine vinger, men Chirakakan bliver langsomt mere og mere hadefuld. Et andet sted i landet bliver varulven Amaroq taget til fange. Det lykkes ham at flygte, og han rejser mod nord, hvor han møder præstinden Tahmmis. Hun er på vej til Solens Børn, da hun har fået et varsel om, at noget ondt vil ske. Med persongalleri. Ida Ahrensbach debuterede i 2009 med fantasybogen Frihedskampen, der er 1. bind i en trilogi.

Lidt barsk og sprogligt velskrevet fantasyroman med mange tråde og et stort forgrenet persongalleri, der kædes fint sammen til sidst. Desværre er historien meget langsom om at komme i gang, og de mange sideløbende personhistorier virker i en stor del af bogen uforbundne, hvilket går ud over læseoplevelsen trods gode takter.

Af andre fantasyserier om elverfolk er fx Mordet i Elverskoven.