Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ham min dumme bror


Beskrivelse


En dag har storebror Erik ikke andet end knallerter i hovedet, og vil aldrig lege. Så lillebror trækker sig ind i sin egen verden, hvor en masse tanker gør ham forvirret og gal.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Martin W. Hansen

2008

For drenge mellem 8 og 12, der ved hvordan det er, at have en storebror der vokser fra én, og pludselig ikke har tid til andet end sine egne venner.

Forfatteren har vundet en bogpris i hjemlandet Sverige, men dette er den første bog der er oversat til dansk. Bogen fortæller den unavngivne hovedpersons (han omtales kun et enkelt sted som "lillebror") inderste tanker, i en svær periode i hans liv. Han har altid kunnet lege med sin storebror der er tre år ældre, men en sommer ændrer alt sig. Storebror Erik får nemlig knallerter på hjernen og der er ikke længere plads til lillebror, og det er svært at forstå for en der går i fjerde. Det ender godt, men undervejs kommer man igennem en svær tid, og mange svære tanker. For lillebror er en tænksom fyr, der bruger mere tid på at betragte sin omverden, end hvad der er godt for ham. Bogen er let at læse sig igennem, der er ingen svære ord eller lange sætninger. Forsiden er lidt kedelig, med et utydeligt billede af to drenge.

Liina Söderströms Pas på drengene!, 1995 har samme tema om brødre, som bliver revet fra hinanden af jalousi og misforståelser.

En virkelig god bog, der sætter ord på en masse af de tanker, som man havde da man var ti, men ikke kunne sætte ord på selv.