Bøger / skønlitteratur til børn

Hans Kongelige Lillehed : en frygtelig sand historie


Beskrivelse


Billedbog. Prinsessen er et lykkeligt enebarn, men så bliver Hans Kongelige Lillehed, Kong Baby, født. Prinsessen må se sig selv udkonkurreret på opmærksomhed. Heldigvis vokser babyen og en dag er det kun prinsessen, der kan gøre ham glad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2017

af

af

Julie Arndrup

d. 8. aug. 2017

Humoristisk og fint illustreret billedbog for de 3-6-årige, om den lille prinsesse, der er lykkeligt enebarn. Indtil den dag en ny regent bliver født!.

Jeg-fortælleren er prinsesse i en lille lykkelig familie, men en dag bliver hans kongelige lillehed, Kong Baby, født. Det vender op og ned på prinsessens rolige og perfekte hverdag, og hun må se sig selv udkonkurreret på opmærksomhed. Heldigvis vokser babyen og en dag er det kun prinsessen der kan få ham i godt humør og dermed er det særlige bånd mellem søskende skabt.

En virkelig sød og utrolig flot illustreret bog om at blive storesøster. Ideen om at babyen er som en konge, der overtager magten i hele familien, vil nok kunne genkendes af mange børn, der indtil da har været familiens regent. Stemningen er sjov og alvorlig på samme tid, og hele kongefamilie-tingen gør, at barnet selv kan vælge at sige "det er ligesom mig" eller "det er overhovedet ikke ligesom mig, jeg er jo ikke prinsesse". Illustrationerne af David Roberts er detaljerede og yndige, forsiden skal nok tiltrække læserens blik.

En oplagt sammenligning er med Lille Kong Magnus, der efterhånden må være slidt op på de fleste folkebiblioteker.



Informationer og udgaver