Bøger / skønlitteratur / roman

Har ikke fundet sted


Beskrivelse


Krimi. Den unge betjent Kjeldsen bliver i 1960'erne involveret i en hemmelig sag med farlige mineraler i Bornholms undergrund. Det fører ham senere på sporet af international terrorisme og bliver til fare for hans eget liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2008

af

af

Per Månson

d. 24. nov. 2008

En lidt underlig bog, der bevæger sig i mange retninger, men mest er til tilhængere af konspirationsteoretiske krimier.

Nielsen debuterede som 72-årig i 2006 med Offerdammen. I starten af 1960'erne opdager man et mineral på Bornholm, der kan have interesse for både supermagterne og potentielle terrorister. Fundet mørklægges, men der siver alligevel oplysninger ud. Den unge politimand Kjeldsen er på sagen, der i 1970 fører ham til Tunesien, hvor en mistænkt måske bliver skudt ned i helikopter. I 1990 er sagen måske også anledning til et attentatforsøg på Kjeldsen. Historien, der er skrevet i næsten kancellistil, der minder om en parodi på en politirapport, hænger ikke rigtig sammen og fører heller ikke rigtig nogen steder hen. De enkelte episoder er sådan set godt beskrevet, men man sidder efter læsning tilbage med en diffus oplevelse af ikke at vide, hvad bogens ærinde egentlig er.

Jeg har ikke læst Nielsens første bog, der bla. bliver sammenlignet med Else Fischer, og det lidt gammeldags sprog holder også denne gang.

En ujævn krimi uden nogen egentlig samlet handling og forløsning.