Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Hasulle Banulle og gummistøvlen


Beskrivelse


Billedbog. Hasulle Banulle er et lille, rødt, energisk væsen, der har fem ben, men kun fire gummistøvler. Så hvor skaffer han den sidste gummistøvle?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2018

af

af

Marianne Agger

d. 1. nov. 2018

Sjov og charmerende billedbog om det lille, røde, energiske væsen, Hasulle Banulle, der har fem ben, men kun fire gummistøvler. Så hvor skaffer han den sidste gummistøvle? For børn fra ca. 3-5 år.

Midt inde i byen bor Hasulle Banulle. Han er et rødt væsen med tyk pels og fem ben. Hasulle Banulle tror, at han har fem flotte gummistøvler på, men opdager til sin rædsel, at der kun er gummistøvler på fire af hans ben. Han har mistet sin yndlingsgummistøvle. Hasulle Banulle hidser sig op og leder overalt efter den tabte gummistøvle, men finder den ikke. Til gengæld får han den idé at gå hen til et sted med masser af gummistøvler. Nemlig i børnehaven. Han snupper en flot lyserød gummistøvle og tester den i en hundehømhøm og en vandpyt. Bogen slutter med moralen om, at hvis man oplever at mangle en gummistøvle, er det sikkert Hasulle Banulle, der har været på spil. Samtidigt med denne bog udkommer "Hasulle Banulle bygger hule" og "Hasulle Banulle kan ikke sove". Christian Winther har også skrevet børnebogen Verdens rigeste mand og hans tro tjener Boris.

Hasulle Banulle er en kolerisk, lille bandit, men også et kært, nyt bekendtskab i billedbogsverdenen. Bogens sjove tekst og tilsvarende livlige, skøre tegninger hænger godt sammen, og historien har en fin længde.

Bogen kan sammenlignes med Jørgen Stamps bøger om et andet lille monster fra bl.a. Mons får et nyt kæledyr.