Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Heksedansen i Harrebjerg Kirke


Beskrivelse


Billedbog. Bonden Søren Frygtløs er ikke bange for noget. Men tør han også ride forbi den gamle kirke før Alle Sjæles Nat eller halloween, hvor hekse og andre uhyggelige væsener færdes frit?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2003

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 13. aug. 2003

En billedbog med gys af den velkendte humor-, rim- og gyserforf. Her er det en fortælling med elementer fra eventyrets verden om den frygtløse bonde Søren som bliver udfordret til at ride forbi en forladt kirke på Alle Sjæles Nat eller Halloween, hvor spøgelser og andre uhyggelige væsener færdes frit. Kirken er fuld af hekse som danser til djævelens musik, og forrest danser herremandens kone med et rødt djævlegreb på sin ene balde. Søren og hesten slipper med nød og næppe væk i live, og vel hjemme fortæller Søren sin historie til dem der gider høre. En lidt brat og tam slutning i forhold til oplægget, synes jeg. Man havde gerne hørt mere om bl.a. herremandens kone. Teksten er velformet, mundret at læse og bygger spændingen op uden at det bliver rigtigt uhyggeligt. Den følges flot til dørs af spændende ill. som ved første øjekast forekommer grimme med kantede, forvrængede figurer. Men de vinder ved nærmere bekendtskab med inciterende, ret vilde billeder som rummer gys og grotesk humor. Heksene er herlige, næsten stiliserede typer, mens de grove bønder er voluminøse, firskårne typer med tændstiktynde arme og ben. Flot og fascinerende billedunivers som sammen med historien nok skal fænge hos børn i eventyralderen fra ca. 4 år.