Bøger / skønlitteratur / roman

Hjemsted : en sønderjysk skæbnefortælling


Beskrivelse


Hvorfor vælger den sønderjyske student Peter at melde sig til tysk krigstjeneste under 2. verdenskrig? Hvorfor vælger den unge lærer Margrethe at bryde med sin forlovede, soldaten Johannes? Og hvilke valg træffer de resten af livet? For læsere af romaner om identitet og kærlighed i det sønderjyske gennem næsten et århundrede.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 3. apr. 2023

Hvorfor vælger den sønderjyske student Peter at melde sig til tysk krigstjeneste under 2. verdenskrig? Hvorfor vælger den unge lærer Margrethe at bryde med sin forlovede, soldaten Johannes? Og hvilke valg træffer de resten af livet? For læsere af romaner om identitet og kærlighed i det sønderjyske gennem næsten et århundrede.

Under 2. verdenskrig betyder nationalitet og sindelag meget i den sønderjyske grænseregion, og personerne i denne vidtforgrenede kollektivroman er alle bevidste om deres valg. De får vidt forskellige liv, lige fra brutal krigsførelse på tysk side i Rusland over fangelejre til modstandskamp hjemme i Sønderjylland. Nogle får et fredeligt liv efter krigen med fast arbejde, familie og børn, mens andre martres af onde minder, hemmeligheder og ensomhed. Bogen foregår fra 1937 til 2022 og kommer vidt omkring i personkreds og handling, men udgangspunktet er hele tiden Sønderjylland.

Interessant og bredtfavnende roman, hvis styrke på den side er de lange linjer i personernes indbyrdes forbundne liv og på den anden udviklingen i de individuelle skæbner. Der er gode tidsbilleder, som sine steder dog virker lidt opremsende, ligesom personskildringerne indimellem er en kende skematiske. Romanen har relativ bred appel på grund af det realistiske og genkendelige stof samt rammen i form af nyere danmarkshistorie.

Kan sammenlignes og læses på linje med forfatterens debut Om hundrede år og med Lise Ringhof og Erik Valeurs "Brinch-trilogien".


Kristeligt dagblad

d. 31. aug. 2023

af

af

Liselotte Wiemer

d. 31. aug. 2023


Weekendavisen

d. 5. apr. 2023

af

af

Klaus Rothstein

d. 5. apr. 2023