Bøger / skønlitteratur til børn / følebøger

Hoveder


Beskrivelse


Pegebog, der fokuserer på dyrs hoveder og viser deres forskellighed. Ved hjælp af træk-ud-flapper kan dyrene vifte med ørerne, gumle mad og række tunge. Man kan også føle på ører, tunger og hår.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2011

af

af

Marianne Agger

d. 14. mar. 2011

Her er en bog, som børn fra 2-3 år vil elske! Ja, faktisk tror jeg, at folk i alle aldre vil være begejstret for denne sjove og underholdende bog.

Matthew Van Fleet er mest kendt for sin populære hunde-pegebog Vov, der også er en træk-ud-bog, og som i sin form og sit udtryk minder meget om Hoveder. Han har også udgivet andre bøger i samme stil, der endnu ikke er udgivet på dansk. Denne bog koncentrerer sig om forskellige dyrs hoveder samt de dele, der tilhører hoveder såsom hår, næb, hals, ører, mund, tunge, næse og øjne. Bogen er aflang og har kraftige papsider, og illustrationerne består af humoristiske og søde tegninger i fine, afdæmpede farver. Tegningerne står i god kontrast til den hvide baggrund. Der er otte træk-ud-flapper, som man skal rykke i, for at få elefantens ører til at vifte, flodhestens mund til at gumle, osv. På sidste opslag er der en folde-ud-flap, som alle dyrene gemmer sig under. Desuden kan man bl.a. ae bløde ører og mærke en klistret tunge. Tegningerne er forsynet med korte, forklarende tekster, der kan sætte en snak i gang om dyrenes særlige kendetegn og forskellighed.

Der findes et stort antal pegebøger om dyr, men denne skiller sig ud med sit fokus på dyrs hoveder og ved at være ualmindelig fin med alle dens sjove effekter.

På bogens forside står, at det er en fantastisk træk-ud bog. Jeg er helt enig. Dog tror jeg, at den har en relativ kort levetid på grund af effekterne, der vil blive rykket i, og fordi den konstant vil være udlånt.