Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hr. Lykke : kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning


Beskrivelse


Hr. Lykke og hans gris lejer kitler ud. Men da nogle bogstaver bliver flyttet på butikkens skilt, så der står "Hr. Kittels lykkeudlejning", bliver alt anderledes for det umage par.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. apr. 2004

af

af

Bo Knudsen

d. 13. apr. 2004

På bogens forside er der et stempel "Godkendt. Renset". Det stempel hr. Lykke bruger, når kitlerne er i orden. Det kunne godt karakterisere denne specielle og pudsige bog, men jeg er nok nødt til at uddybe det lidt. Kvist er kendt som illustrator, men også som forfatter af flere fine, men altid lidt anderledes, bøger. Bogen her om Hr. Lykke og grisen Perle er absolut ovre i det mere skøre. Bare ordet "kitteludlejning". Den dag der bliver byttet om på bogstaverne på butikkens skilt, så der kommer til at stå "Hr. Kittels lykkeudlejning", ændrer alt sig. Hr. Lykke, der hele vejen igennem er sortseer og pessimist "..jeg tror kun på uheld i uheld", bliver en kendt sanger, og Perle, der ellers holder af ham, flytter. De kommer dog begge tilbage til sidst. Hr. Lykke en (lille) smule klogere og Perle med en hel grisefamilie. En af pointerne er, at vi skal huske at vise omsorg og kærlighed. Der er ingen tvivl om kvaliteten her. Og Brøggers skæve tegninger er lige så fine. Men det er også en bog, der kan dele folk i to lejre. Dem der falder pladask for den, og dem der står helt af. Vi er ikke alle ens, og det er bøger altså heller ikke. Og heldigvis for det. Mest for børn omkring de 6-9 år og så den voksne oplæser.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 20 (2004)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 121, nr. 20 (2004)


Information

d. 16. aug. 2004

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 16. aug. 2004


Weekendavisen

d. 18. juni 2004

af

af

Damian Arguimbau

d. 18. juni 2004