Post pop depression
Iggy Pop
Emneord
Anmeldelser (5)
Pitchfork
d. 28. apr. 2017
af
af
Jayson Greene
d. 28. apr. 2017
"Vince Staples, Danny Brown, Kelela, and Pusha T all star on the fifth album from Damon Albarn's cartoon crew, another gloomy party playlist for the end of the world ... All the masks and cameos aside, this still feels like a Damon Albarn solo project, a place for him to treat the studio like the welcoming arms of oblivion, and for us to join him".
Politiken
d. 2. maj 2017
af
af
Lucia Odoom
d. 2. maj 2017
"For mange seje gæster, for lidt Gorillaz ... Gorillaz er sat i verden for at eksperimentere med popmusik, men med 'Humanz' er det tegnede band blevet sat lidt ud af eksperimenterne af netop mennesker. I stedet er det tidens hippeste navne, side om side med mere garvede ikoner, der synger og rapper på hvert enkelt track. Navne som dancehallstjernen Popcaan, rapperen D. R. A. M., sangerinden Kelela, hiphop gruppen De La Soul, Carly Simon, Mavis Staples, Grace Jones, Vince Staples, Danny Brown og mange flere. Gorillaz har ligesom canadiske Drake nærmere lavet en playliste med tidens toner".
Berlingske tidende
d. 28. apr. 2017
af
af
Michael Charles Gaunt
d. 28. apr. 2017
"På sin vis dyrkede Albarn & Co. allerede spilleliste-æstetikken på »Plastic Beach«. Men på trods af den plades alsidige udtryk, så hang det alligevel bedre sammen end på »Humanz« ... Sangenes kvalitet er voldsomt svingende og i perioder er grænseløst irriterende at lytte til. På »Ascension« martres Vince Staples' ellers stærke, racepolitisk ladede rap-vers af en hyperaktiv lydside fuld af sirener og mærkelige blip-blop-lyde, der er decideret udmattende at lytte til. Samme fornemmelse går igen på den rædsomme »Momentz«, hvor De La Soul rapper ligegyldigheder henover et nådesløst dunkende beat, mens en uudholdelig Danny Brown totalt overskygger Kelelas ellers kælne vers på »Submission«. Virkelig frustrerende, når pladen samtidig byder på ellers gode stunder som f. eks. den Chicago-housede »Strobelite«, Popcaans dystre dancehallcroon på »Saturnz Barz«, singlen »Andromeda«, der med Albarn i en sjælden bærende rolle lyder som Gorillaz-classic, og ikke mindst »Hallelujah Money«,hvorBenjamin Clementine leverer, hvad der lyder som en sært eventyrlig allegori over truslen Trumps politiske projekt".
Jyllands-posten
d. 28. apr. 2017
af
af
Peter Schollert
d. 28. apr. 2017
"Gorillaz' musik er spændende og spraglet ved hjælp af elektronisk musik, hiphop, soul, rock og pop. Men det giver bedre mening at forklare "Humanz" som en perron på en travl banegård, hvor der hele tiden er tog, som ankommer med nye passagerer, der træder direkte ind i forskellige sangkonstruktioner ... Den enkelte kunstner stiger ikke ud af toget badet i rampelys. Alle som én ankommer for at levere en seriøs præstation i et iørefaldende, ambitiøst og ikke mindst særegent musikunivers".
Information
d. 24. apr. 2017
af
af
Ralf Christensen
d. 24. apr. 2017
"Værsgo, apokalyptisk Matadormix fra Damon Albarn & Co. Blandt de mest interessante i hans entourage: Grace Jones, Blur-guitaristen Graham Coxon, 70'er-synth-ikonet Jean-Michel Jarre, raptrioen De La Soul, gospel-legenden Mavis Staples, house-pioneren Jamie Principle og den jamaicanske sanger Popcaan. En kosmopolitisk og tværgenerationel hob. Og der er næsten altid en djævelsk fræk detalje eller dimension i sangene. En elguitar der bliver ved at kortslutte. En basfigur, der lyder som undfanget i en dunkel gyde i London. Beats fra 90' ernes Atlanta. Lummert hviskede vokaler. Stammekor. Krukkesang. Hør for eksempel de forrygende »Andromeda,« »Momentz« samt »Hallelujah Money,« en smuk, sarkastisk ode til penge med Benjamin Clementine ved mikrofonen og Albarn i radiokommunikation fra satellit ... Gorillaz er ikke længere unikt mærkværdige i moderne pop, men de er alligevel stadig et af de mest opfindsomme og spacede outfits derude. Fiktivt eller faktisk".