Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Hvor er den lille blå bil? : min store vrimmel-kighuls-bog


Beskrivelse


Billedbog. Gå på opdagelse i myldrende billeder af trafik forskellige steder, og led efter Finns lille blå bil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. juni 2012

af

af

Lars Larsen

d. 13. juni 2012

En billedbog med store og kraftige papsider til dem der kan lide at gå på opdagelse og finde historier i billederne. En myldrebog til fornøjelse og hyggesnak. Fra 3 år.

Så er der nye billedjagter med Joachim Krause. Denne gang i trafikken, og som i de tidligere bøger er der oplevelser fra første side i bogen. Bortset fra Finn og hans lille blå bil er der ikke sammenhæng mellem billederne. Hvert opslag giver et øjebliksbillede med sin egen historie, og de foregår mange forskellige steder og på forskellige årstider: på gaden og tankstationen, på byggepladsen og til åbent hus på brandstationen. Der er en historie fra en bondegård og en fra motorvejen, hvor der er sket et trafikuheld, og til sidst bliver det juleaften. Der foregår meget på billederne, men ikke så meget at overskueligheden går tabt. Der er sjove og overraskende detaljer. Firkantede og runde udstansede huller sætter ting og personer ind i nye sammenhænge. Stregen er enkel og realistisk og farverne er stærke og klare. Den korte tekst på hvert opslag, fortæller historien og lægger op til at gå på opdagelse i billederne. Indbydende omslag med dækkende bagsidetekst.

Endnu en bog i den populære række af store vrimmel-kighuls-bøger. Min første myldrebog om trafikken, 2012, henvender sig til samme målgruppe.

En underholdende myldrebilledbog med sjove og overraskende detaljer. Til fornøjelse og hyggesnak.



Informationer og udgaver