Der er i disse år boom i romaner med historiske personer i hovedrollen, lige fra Dorrit Willumsens om Herman Bang over Enquists Livlægens besøg om Struensee til Mette Winges Fuglebal om Griffenfeldt. Her er en ny godbid i genren. Fortællingen starter, da madam Pätges i 1812 nedkommer med en køn, mørk pige, og ender da Johanne Luise i 1831, nu med stjernestatus på de skrå brædder, ægter Johan Ludvig Heiberg. Bogen er opdelt i "billeder" med forskellig fokus. Verden ses fx med Johanne's øjne, og det er hendes drømme og længsler, der står forrest; andre gange opleves hun udefra. Det er en velfortalt beretning fra et guldalder-København, her skildres både skæbner i de fugtdrivende overbefolkede baggårdsrum og det lette overklasse-sommerliv ved Øresunds kyst. En sidegevinst er et charmerende portræt af Thomasine Gyllembourg, der irriteres over tidens stramme moral og er lidt af en hønemor overfor sin Ludvig. Det stadige fokusskift vil måske distrahere nogen læsere, men alt i alt er det en indtagende samling situationsbilleder fra en ofte behandlet historisk periode. Forfatteren debuterede i 1995 med novellesamlingen Barndom og andre løgne.