Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ikke engang et jordbær


Beskrivelse


Marty er 17 år, sej og rap i replikken. Men da tilværelsen ramler for hende, bryder en spiseforstyrrelse ud, og hun bliver indlagt. Efter et år indser hun, at det er hende selv, der må styre sygdommen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2004

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 20. sep. 2004

Ikke engang et jordbær kan Marty spise uden at hun føler at hun tager på og bliver endnu tykkere. Forfatteren er fra Canada, og emnet for hendes første roman er anoreksi, et tema hun kender fra sig selv. Marty er 17 år, hun er en pige, der er vant til at klare sig selv, hun er slagfærdig, rap i replikken, konkurrerer altid med drengene og er lynhurtig til at opfatte, hvad der sker omkring hende, hun har bare styr på det hele. I alt fald virker det sådan på overfladen, men da alting ramler omkring hende - faderen er rejst, moderen drikker, kæresten forlader hende og veninden svigter hende - så bryder Martys spiseforstyrrelse ud og hun bliver indlagt på en psykiatrisk klinik. Det er Marty selv, der fortæller i sin dagbog, og vi følger hende i et års tid indtil hun som 18-årig indser, at det kun er hende selv, der kan gøre noget ved hendes angst for at blive forladt og at andre bliver vrede på hende. Inden det er kommet så vidt, har hun forsøgt selvmord og har været indlagt på psykiatrisk afdeling. På nogle punkter kan bogen minde lidt om Gøgereden, den er både rørende og lidt rablende morsom på en sort måde, og jeg tror, at den vil tiltale især de unge piger, der sluger alle de andre bøger om spiseforstyrrelser.