Film / operafilm

Il trovatore


Anmeldelser (19)


Classics today

2007

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2007

"Set on the vast floating stage on Lake Constanze at the Bregenz Festival, the huge, towering, bright-red chimneys, pipes, and multi-level staircases are guarded by machine-gun-wielding guard ... The 1978 performance under Karajan on TDK ... will make you happier, and even the ugly 1988 Met Opera production ... will give you a better idea as to what Trovatore is all about".


MusicWeb international

2020 July

af

af

Robert J. Farr

2020 July

"Il Trovatore is the ideal drama for the large space of the Arena di Verona; its stage size allows for the external scenes to have more vitality than normal ... As Leonora, Anna Netrebko, making her Verona debut, sings and acts with conviction, her phrasing and line everything one could hope for ... The second diva role of Azucena, the supposed mother of Manrico, is superbly acted and sung by American mezzo Dolora Zajick ... The performance under the baton of Pier Giorgio Morandi ... is idiomatic, and attentive to the needs of his singers ... Visually, you will rarely see such splendour or apt staging".


MusicWeb international

2005 February

af

af

John Phillips

2005 February

"Superb sets and costumes, traditional in nature - i.e. in keeping with the time of the action of the original opera ... The hero of the production is undoubtedly Placido Domingo who gives a superb rendition of Manrico ... The remainder of the cast are first rate ... This DVD is a worthy souvenir of what must have been an absolutely superb evening ... Very highly recommended".


Kristeligt dagblad

d. 24. sep. 2014

af

af

Peter Dürrfeld

d. 24. sep. 2014

"For at få overstået minusserne så blev sangerne i nogen grad solgt af iscenesætteren Philipp Stölzl ... Alle tre kvinder i forestillingen mindede mere eller mindre om tegneserieskikkelser ... Plusserne? Ja, det er naturligvis musikken, stærkt spillet ... Og dertil sangere i absolut verdensklasse med de to stjerner Plácido Domingo og Anna Netrebko i rollerne som grev Luna og Leonora".


Kristeligt dagblad

d. 3. okt. 2012

af

af

Peter Dürrfeld

d. 3. okt. 2012

"Alt er stort i denne produktion. Scenen er så stor, at man frygter, at fare vild på den ... Orkestret er talstærkt og bliver dirigeret med store fagter af italieneren Marco Armiliato, og sangerne er hærdebrede og udstyrede med nogle kolossale stemmer ... Iscenesættelsen (ved David McVicar) er ikke storartet, men til gengæld stor i slaget ... Overblik og konsekvens er derimod ikke til stede".


Politiken

d. 30. sep. 2007

af

af

Thomas Michelsen

d. 30. sep. 2007


Klassisk

2015, nr. 36

af

af

Steen Chr. Steensen

2015, nr. 36

"Philipp Stölzl ... er både provokerende og befriende i sin tilgang til Verdis notorisk indviklede opera ... Persongalleriet er mangfoldigt broget ... klædt i groteske kostumer mest fra 1400-tallet ... Musikalsk så fremragende fremført med Daniel Barenboim ... Anna Netrebko har stemmen og teknikken til at følge og fylde ud ... Placido Domingo ... hans stemme klinger rund og kraftig, det dybe leje er stærkt, højden har stadig glans".


Operabladet Ascolta

(2014) 33. årgang nr. 3

af

af

Henrik Marcussen

(2014) 33. årgang nr. 3

"Sammensætningen med Domingo og Netrebko er storslået, hvor hun suverænt behersker toneregister og styrkeniveau afstemt helt til fineste hvisken. Domingo ... formidler stor autoritet og teaterdrama i sin stadig imponerende stemme ... Et formidabelt kor er til stor styrke i en produktion, der er problematisk".


BBC music magazine

2014 November

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2014 November

"He [Domingo] was magnificent Manrico, and now as a baritone he's a sturdy Conte di Luna ... Watching Anne Netrebko here sing the role in a flaxen wig ... But it's Anna Lapkovskaja's Azucena who steals the show ... And naturally Daniel Barenboim gives us a confidently personal reading of Verdi's great score.


Diapason

2014 octobre

af

af

Emmanuel Dupuy

2014 octobre


Klassisk

2015, nr. 37

af

af

Steen Chr. Steensen

2015, nr. 37

"Tcherniakov ... skræller alt overflødigt bort ... og koncentrerer sig om de fem hovedpersoner ... Denne dekonstruktion af et handlingsforløb har selvfølgelig sine omkostninger, og undervejs bliver det både for ensformigt og konstrueret ... som selv ikke dirigenten Marc Minkowski kan rette op på ... Sangerholdet er en blandet affære ... Men det er også svært i en opsætning, der ... virker som en spændende måde at forholde sig til Trubadurens dramatiske udfordringer på, men som i realiteten kun skaber nye problemer".


Klassisk

2012, nr. 26

af

af

Steen Chr. Steensen

2012, nr. 26

"Instruktøren er skotten David McVicar, der ... forstår at skabe mening og medriven på tre vigtige planer: politisk, psykologisk og musikalsk ... Sangerne er som sagt perfekte i rollerne ... Det hele smukt og effektfuldt samlet af dirigenten Marco Armiliato".


Operabladet Ascolta

(2012) 31. årgang nr. 1

af

af

Henrik Marcussen

(2012) 31. årgang nr. 1

"Amerikanske Radvanovsky opfylder Leonoras rolle som en drøm. Hun brillerer med sin mørkfarvede, næsten mezzoagtige klang ... Alvarez begiver sig ud i et sprængfyldt felt af berømte tenorer men gør et fint arbejde ... Hvorostovsky ... leverer et overbevisende portræt, vokalt fuldt kontrolleret ... En imponerende sanger-skuespiller præstation ... I en tilfredsstillende iscenesættelse er det derfor en fornøjelse at kunne hive sådan en dvd frem når som helst".


Diapason

2012 juillet-août

af

af

Michel Parouty

2012 juillet-août


Klassisk

2020, nr. 58

af

af

Charlotte Nørby

2020, nr. 58

"Arenaen i Verona er kæmpestor ... Zeffirelli, som døde sidste år, var kendt for sine overdådige og traditionelle iscenesættelser af opera, og han skuffer ikke ... Netrebko er altid en fryd på en scene, og med sin enorme mørke gyldne tone gør hun fyldest som den kærlighedshungrende unge kvinde ... Mændene omkring hende er måske knap så interessante ... Sangerne synger til og skal nå ud på de bageste rækker, så de mere subtile detaljer må man i operahusene for at finde ... Når det er sagt, er det en effektiv og flot forestilling".


The gramophone

2014 November

af

af

Richard Fairman

2014 November

"Netrebko gives a completely authoritative performance. Although her shaping of Verdi's vocal lines is not especially individual, she has voice to spare and nothing sounds beyond her ...[Domingo] sounds rather tired at the start but his still majestic tenor-baritone, boosted by an undimmed ability to command the stage, comes good by the end".


Fono Forum

2020 November

af

af

Manuel Brug

2020 November

"In Berlin hat Anna Netrebko Ende 2013 eine ihrer zentralen Verdi-Rollen in Verdis Trovatore-Leonora gefunden ... 2019 bei ihrem Arena di Verona-Debüt - natürlich an der Seite des unvermeidlichen Primadonnengatten Yusif Eyvazov ... er stramm unter dem Niveau seiner Gattin singend, [und] spielerisch unbegabt ... Sie aber bleibt ein Genuss. Weil die Stimme voll und doch noch mädchen-haft lyrisch klingt, sie Koloraturagilität mit Spinto-Fülle vereint - und weil sie dunkel schicksalsergeben und traurig tönen, auch jubelnd in Freude strahlen kann; alles ein Frage der Farben und Schattierung, über beides verfügt Netrebko reichlich ... Ja, sie kann es - immer noch ... Franco Zeffierellis plump dekorative Inszenierung war schon 2001 ein dröger Ausstattungswitz ... Man kann nicht alles haben. Und Netrebko ist halt ein sehr starkes Ass im Verdi-Ärmel".