Bøger / skønlitteratur / digte

Inderlighed : digte


Beskrivelse


Digte som i knækprosa skildrer drømmen om kærlighed, den forsmåede kærlighed og den ugengældte forelskelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2000

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 3. juli 2000

Inderlighed er Merete Lysbergs skønlitterære debut. En digtsamling hvis fyrretyve digte præsenteres i fem følgende suiter: "Tiden", "Fantasier og drømme", "Storbyen", "Usikkerheden og Angsten" og endelig "Kærlighed". Overskrifter der på ingen måde virker fremmede i lyriksammenhæng, alle synes de da også at udsende passende signaler fra et digterisk univers hvori forfatteren tematisk og til stadighed kredser om den forsmåede kærlighed, den deraf affødte lidt stille melankoli. Den dumpe og golde smerte over uopfyldte emotionelle behov sat overfor gode og varme følelser der netop tilgodeser ønsket om og behovet for omsorg og nærvær og ja, er farvet af den ægte inderlighed som også er anført i titlen. Det er overvejende en stille reflekterende poesi som forfatteren lægger for dagen: pænt og nydeligt og med en tilpas afmålt billeddannende knækprosa, der hos læserne nok kan og skal give muligheder for identifikation og/eller spejling, men sprogligt desværre også uden det lille ekstra pift, uden den glød eller blottede nerve eller det lille strejf af hudløs desperation som bare ville overbevise med det samme. Som sådan en digtsamling på det kvalitetsmæssige jævne der tematisk bevæger indenfor, for lyrikken som genre, gedigent afstukne rammer.



Informationer og udgaver