Bøger / faglitteratur / billedværker

Isit takunnittut
Øjnene der ser (flere sprog)


Beskrivelse


En præsentation af 6 yngre grønlandske fotografers foto- og grafikkunst der hver især giver et forskelligartet og nytænkende bud på Grønland og grønlandsk kunst af i dag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2014

af

af

Kirsten Emdal

d. 5. mar. 2014

Bogen henvender sig til dem, som gerne vil have et nutidigt og anderledes indblik i Grønland og landets nye kunstnere.

Iben Mondrup, der selv er uddannet billedkunstner, men arbejder som forfatter og kunstformidler, er redaktør af bogen. Hun har udvalgt seks yngre (20-40 år) grønlandske fotografer og grafikere, som giver deres bud på deres eget land. Iben Mondrup har fået Jakub Christensen M.(ph.d. i ungdom og urbanitet i Grønland) til at introducere projektet. Han forsøger i den indledende tekst at give sin version af bogens billeder. Formålet med bogen har været at udsende et alternativ til de billeder af Grønland, som er taget af professionelle fotografer udefra. Hver kunstner/fotograf har sit eget afsnit i bogen, og det indledes med en oversigt med billedernes titler, et lille foto af kunstneren og en kort tekst på både dansk og grønlandsk som introduktion til billederne. Billederne, som især er fotografier, er både i farve og sort/hvid.

Grønlandske nutidskunstnere, 2004 af Camilla Augustinus viser et bredt udsnit af moderne kunst fra Grønland, men har ikke så meget fokus på fotokunsten. Meget af den kunst, som præsenteres her er også mere traditionel grønlandsk kunst. Der findes flere grønlandske fotobøger med enkelte kunstnere, bl.a. Hardenberg: Den stille mangfoldighed, 2005 og Sobol: Sabine, 2004.

En forfriskende og spændende bog, hvor hver kunstner/fotograf har et meget forskelligartet og nytænkende bud på Grønland og grønlandsk kunst af i dag.