Bøger / skønlitteratur til børn

Jazzy i junglen


Beskrivelse


Billedbog med udstansede sider. Lille Jazzy har gemt sig i junglen, og hans mor Jojo kan ikke finde ham. Heldigvis vil myreslugeren, gorillaen, elefanten og de andre dyr gerne hjælpe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2002

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 28. okt. 2002

Cousins, der er kendt for de populære pegebøger om den lille mus Malle, har her lavet en ny bog for de yngste om et lille dyr Jazzy, en lemur (oplyses bag på bogen) med en lang stribet hale. Bogen foregår i junglen. Jazzy har gemt sig, og hans mor leder forgæves efter ham. Undervejs møder hun en række dyr som f.eks. slangen, myreslugeren, gorillaen, elefanten og krokodillen. Ingen har dog set Jazzy, men til sidst leder de alle efter ham og finder ham (under flappen) i et træ. De dominerende billeder i Cousins' markante sorte streg og kraftige farver viser træer, blomster og dyr i fantasifulde farver på en mørk, grøn baggrund. Siderne er udstandsede, så de enten følger junglens silhuet eller skaber kighuller til de næste sider. At blive væk og fundet igen er en yndet leg som vil appellere til de ca. 1 - 2 årige, som tillige bliver præsenteret for en række spektakulære, mere eller mindre kendte dyr. Historien rummer dog ikke den charme som især karakteriserede de første Mallebøger, og den meget kraftige baggrundsfarve er lige ved at overskygge de ellers markante tegninger. Bogen vil dog uden tvivl blive populær hos de yngste billedlæsere, som vil nyde at blive taget med på denne "gem og find-legebog".



Informationer og udgaver