Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kaj og Andrea rejser ud i verden


Beskrivelse


Billedbog. Kaj og Andrea rejser jorden rundt og oplever en masse spændende attraktioner, natur og mennesker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2011

af

af

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 20. juni 2011

Ny stor billedbog i pap om Kaj og Andrea. Målgruppen er de 3-6-årige. Den indbydende, flotte og farverige forside formidler bogen i sig selv.

Kaj og Andrea er trætte af det danske sommervejr og drager på jordomrejse. Med nedslag i forskellige interessante turistmål introduceres forskellige verdensomspændende destinationer med positiv og nysgerrig tilgang. Ved hver destination knyttes en lille historie samt simple informationer. Desuden udfordres læseren flere gange med en lille opgave eller et spørgsmål, som lægger op til fordybelse og interaktion mellem barn, formidler og historie. Sussi Bechs velkendte illustrationer er enkle og tydelige i klare og blanke farver.

Kan sammenlignes med andre titler om Kaj og Andrea og desuden øvrige udgivelser fra DR's hånd, fx Bamse og Kylling.

Man kan ikke undgå at holde af de velkendte klassiske figurer. Sussi Bechs illustrationer bærer historien igennem og formidler handlingen indbydende og trygt. Børnene vil elske denne udgivelse.