Bøger / faglitteratur / biografier

Karen Jønsson : hvorfor er lykken så lunefuld?


Beskrivelse


Karen Jønsson (1909-1942) var komponist, refrænsangerinde, revyskuespiller og filmskuespiller. Hun havde succes med at skrive schlagere, men havde ambitioner om at skrive store værker og gøre karriere i udlandet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2009

af

af

Torben Wendelboe

d. 25. maj 2009

Bogen henvender sig bredt til et publikum med interesse for dansk teater eller blot for biografier over kendte danskere.

Karen Jønsson (1909-42) blev en af tidens mest folkekære entertainere på revyscenen, ligesom hun fik en del filmroller. Hun spillede fremragende klaver, kunne selv skrive sine tekster, fx til det store hit, der har navngivet biografien. Men de store suiter eller koncerter a la Gershwin, hun også gerne ville have givet publikum, fik hun aldrig ud. Nørdam har haft et stort materiale til rådighed for sin biografi, bl.a. skrev Jønsson mange breve, og hun kommer selv meget til orde i værket, der er præget af grundig research. Hun døde på toppen af sin karriere, angiveligt af lungebetændelse, men Nørdam kan på baggrund af journaler fortælle, at misbrug af medicin var årsagen. Bogen optrykker en novelle med selvbiografiske træk og en artikel om astronomi og liv og død, vigtige dokumenter til en forståelse af hendes personlighed. Omfattende komplet register over hendes musik, film, radioudsendelser, optrædender, bibliografi, personregister, billedregister til værkets godt 125 ill. af forskellig art.

Værket er anvendeligt som alle seriøse biografier over kendte og fascinerende danske personligheder. Det danske Revymuseum har foranstaltet en samlet udgivelse af Jønssons indspilninger, oplyses det.

Det er egentlig utroligt, at et værk om en så feteret scenepersonlighed først kommer nu, i 100-året for hendes fødsel. Nu er det her så endelig, og det er både sobert og givende.


Berlingske tidende

d. 8. juni 2009

af

af

Jakob Steen Olsen

d. 8. juni 2009