Bøger / skønlitteratur / roman

Kejserinden


Beskrivelse


Østrig-Ungarn, 1853. Den rebelske Elisabeth forelsker sig i kejser Franz Joseph og må finde ud af, om ægte kærlighed kan sejre over intriger, pligter og regler ved hoffet. Til læsere af historiske kærlighedsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2022

af

af

Stine Liberty Skovgaard

d. 25. nov. 2022

Østrig-Ungarn, 1853. Den rebelske Elisabeth forelsker sig i kejser Franz Joseph og må finde ud af, om ægte kærlighed kan sejre over intriger, pligter og regler ved hoffet. Til læsere af historiske kærlighedsromaner.

Da Elisabeth af Bayern, kaldet Sisi, rejser med sin søster og familie til kejser Franz Josephs slot i Wien, tror hun, at hun skal præsenteres for sin søsters forlovede. I stedet falder Franz for den egenrådige, ligefremme Elisabeth, der gengælder hans kærlighed med en ulmende intensitet. Men kan Elisabeth overhovedet forene sig med livet som kejserinde? Romanen er baseret på historiske begivenheder.

Kærlighedshistorien er velskrevet, og man mærker tydeligt forelskelsen og den fysiske tiltrækning mellem Elisabeth og Joseph. Konflikten mellem de to søstre, efter Franz har erklæret sin kærlighed til Elisabeth og ikke søsteren, er også veludført. De historiske elementer er vævet godt ind i fortællingen uden at være unødigt tunge. Romanens komposition er ikke helt optimal. Som læser får man en forventning om, at konflikten handler om, hvorvidt Elisabeth og Franz kan få hinanden, men denne fylder kun første halvdel af bogen. Sidste halvdel er bygget op omkring, hvorvidt Elisabeth kan forene sig med livet som kommende kejserinde, hvilket er mindre spændende.

Forholdet mellem de to ret så forskellige søstre kan minde om Fornuft og følelseDen anden søster (Ved Vibeke Houstrup) og Den anden søster, hvoraf sidstnævnte også omhandler historiske personer i fiktionaliseret formForholdet mellem de to ret så forskellige søstre kan minde om Fornuft og følelse (Ved Vibeke Houstrup) og , hvoraf sidstnævnte også omhandler historiske personer i fiktionaliseret form.