Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Kriss af Valnor. 1. del : Jeg glemmer intet!


Beskrivelse


Tegneserie. Da Kriss af Valnor stilles for valkyriernes domstol, får hun chancen for at overbevise Freja om, at hun trods sine mange ugerninger alligevel er værdig til at få adgang til det evige liv i Valhal.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. jan. 2011

af

af

Steffen Kronborg

d. 7. jan. 2011

Thorgals verden henvender sig til de samme unge og voksne, som læser Thorgal.

Spin-off-serien Thorgals verden sætter fokus på en række af de centrale personer i hovedserien. De to første bind i den nye serie er helliget Thorgals ærkemodstander Kriss af Valnor, som trods sine mange ugerninger til slut ofrer sit eget liv for at frelse Thorgal i bind 30 af hovedserien. Nu stilles Kriss for valkyriernes domstol, hvor hun skal forsøge at overbevise Freja om, at hun trods alt fortjener at slippe for evig fortabelse. Kriss af Valnor påbegynder sin fortælling om en barsk barndom og en voldsom opvækst, hvor kun stor beslutsomhed og kold kynisme gør det muligt for et menneske at overleve. Den spændende beretning om Kriss ́møde med gøgleren Sigwald fortsættes og afsluttes i et kommende bind. Tegneren De Vita formidler indholdet i en streg, der ligger meget tæt på Thorgal-tegneren Rosinskis streg og en stemningsfuld farvelægning, som bringer mindelser om farverne i Thorgal-historierne før Rosinskis nuværende direkte farvelægning.

Det første bind af Thorgals verden fanger fint hovedseriens helt specielle blanding af fantasy, mytologi og eventyr - en blanding, man ikke møder i andre serier.

Thorgals verden ser umiddelbart ud til fint at kunne leve op til hovedseriens høje kvalitetsniveau, først og fremmest i kraft af Yves Sentes fermt sammenskruede manuskript, men også på grund af en flot og gennemarbejdet billedside.


Strip!

Nr. 53 (2011)

af

af

Loen Jaurnow

Nr. 53 (2011)



Informationer og udgaver