Bøger / faglitteratur til børn / billedværker

Kunstbilledbog for børn


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Faaborg Museums 100-års jubilæum.

Billedbog. Præsentation af 80 kunstværker, alle skabt af Fynbomalerne: Johannes Larsen, Fritz og Anne Syberg og Peter Hansen m.fl., organiseret efter temaer som: familien, årstider og blomster. Med opgaver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2010

af

af

Jesper Holtoug

d. 2. juni 2010

Flot inspirationsbog om fynbomalerne organiseret i forskellige temaer. Overskuelig i sin opbygning og indeholdende et bredt spektrum af spændende og dejligt lettilgængelige malerier. Det vil her være på sin plads med en vis formidlingsindsats, da hverken fynbomalerne eller "gamle kunstmalerier" generelt må formodes at have den helt store umiddelbare appeal. Især anvendelig i dansk- og billedkunstundervisning for aldersgruppen mellem 8 og 14 år.

Over 80 forskellige malerier af fynboerne præsenteres i denne jubilæumsbog fra Fåborg Museum og "Den Gamle Skole". Disse malerier er smukke, fantasiformidlende, historiefortællende og stort set alle sammen umiddelbart lette at gå til. Billederne er organiseret efter temaer som: familien, årstider, gammel og blomster. Samtidig er mange af billederne - men af én eller anden grund ikke dem alle - udstyret med stikord, som dog forekommer temmelig overflødige. Hvert opslag indeholder enkle "findeopgaver", for at fornøje og stimulere interessen for detaljen. Sidst i bogen findes en fin oversigt over de enkelte malerier og en række gode og aktiverende opgaver til de enkelte temaer.

Fynbomalerne er bestemt ikke grundigt behandlet tidligere for børn, som eksempelvis Skagensmalerne, så bogen her udfylder et tomrum.

En fin, enkel og lettilgængelig introduktion til en del af den danske billedkunsthistorie, der har det fortrin, at der er rigtig meget at iagttage, at opleve og at snakke om.