Længere inde i rummet : digte

I modsætning til hvad titlen kunne antyde er det ikke så meget rummet som tiden og erindringen der er det gennemgående tema i Sten Kaaløs nye digte. De titelløse sekslinjede strofer er i virkeligheden et langt, sammenhængende digt, hvor jeget som en "ordenes matros" forsøger at skrive og erindre sig tilbage gennem fortidslagene, vel vidende at der altid vil være en distance og en rest tilbage som den erindrende ikke mere har adgang til: "Bag spejlets dug/ et andet ansigt/ som er det samme/ og dog et andet/ bag det er glasset og væggen/ omkring det kommer jeg ikke". I tætte, sprogligt komplekse billeder forsøger jeget "at gå tilbage komme længere ind": Barndommen, den tidligt afdøde far, de første erotiske erfaringer og famlende forsøg som ung digter. Som altid hos SK spejles det personlige også i naturens og ikke mindst i kristendommens store "fortællinger". Det afsøgende, processuelle gør digtene springende, fragmentariske i deres form, men også meget givende for den læser der er parat til at gøre tekstens bevægelser med gennem lagene af fortid og nutid -og fremtid "i dette liv langt fremme tilbage/ i en fortid som kommer snart".

Læs hele vurderingen