Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Leas mor prøver at ride og andre hestehistorier


Beskrivelse


Fire små historier om heste. Leas mor skal prøve at ride. Diana rider i skole på grund af snevejr. Nete gider ikke bo på landet, men så lærer hun en pony at kende. Indianerdrengen Lækat befrier en vildhest. Med spørgsmål efter hver historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2017

af

af

Maria Sjøblom

d. 3. nov. 2017

2 nye bøger med små, korte hestehistorier for især piger mellem 7 og 10 år. Historierne kan bruges både til læsetræning og til en hyggelig læsestund.

To bøger, som har samme illustrator, men forskellige forfattere. "Leas mor prøver at ride - og andre hestehistorier" består af 4 forskellige historier. Leas mor kan alt, men så skal hun prøve at ride. Diana får lov til at ride i skole. Nete gider ikke bo på landet, men så lærer hun en pony at kende. Indianerdrengen Lækat hjælper med at befri en vildhest. I "En ridetur med forhindringer - og andre historier fra rideskolen" følger vi 6-årige Line, som er egenrådig og stædig. Hendes pony, Pippo, er nøjagtigt ligeså stædig og måske lærer de noget af hinanden? Efter hvert kapitel er der et spørgsmål til handlingen.

Rigtigt skønne, små hestehistorier, som på trods af det korte format, træder levende frem på siderne. Bøgerne er illustreret i varme farver. Den åbne sats og store skrifttype indbyder til børnenes læsning.

Usch Luhns populære serie "Ponyhjerte" vil også være et hit på børneværelset og ligner mere en rigtig roman. Ponyhjerte-serien starter med Ponyhjerte - Anna finder en pony.