Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserier

Legenden om Ridder Ivan


Beskrivelse


Tegneserie i serien "Eventyr fra Riget Langt Borte" om Ridder Ivan, der er på jagt efter et uhyre og en skat, så han kan være en rigtig ridder. Fra 11 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2020

af

af

Thomas Elkjær Smedebøl

d. 23. sep. 2020

Tegneserie i serien "Eventyr fra Riget Langt Borte" om Ridder Ivan, der er på jagt efter et uhyre og en skat, så han kan være en rigtig ridder. Fra 11 år.

Ridder Ivan er sammen med sin hest på jagt efter et uhyre med en rigtig skat. Selvom landsbyfolkene advarer ham om, at ingen slipper levende fra mødet med uhyret, rejser Ivan alligevel til dets hule. Her møder han noget helt andet, end han havde forventet. Albummet er animator Jonas Doctors tegneseriedebut. Det er i farver, limindbundet og med blødt omslag. Teksten står med høj kontrast og opbygningen er klassisk tegneserie.

En dejlig dansk tegneserie, hvor historien fortælles gennem de gode illustrationer og støttes godt af teksten. Ridder Ivan er nem at holde af. Han minder om en rødnæset udgave af Fyrst Igor fra "Bubbibjørnene", og hans humør spænder over hele registret. Jacob Doctor trækker på hele animationspaletten, og man genkender både elementer fra mangaverdenen og det legendariske computerspil "Dragons lair".

Tag fx på riddereventyr med Ridder Goodwill i De tre stjerner.



Informationer og udgaver