Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Kloge Ulv


Beskrivelse


Lille Kloge Ulv læser tykke bøger, undersøger planter og opdager nye stjerner på himlen. De andre dyr søger råd hos Ulv, men han har ikke tid. En dag kommer kongens krage. Kongen er syg og har brug for Lille Kloge Ulvs hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 1. juni 2018

Lille Kloge Ulv bor langt borte på den anden side af bjergene. Han læser tykke bøger, undersøger planter og opdager nye stjerner på himlen. De andre dyr søger råd hos Ulv, men han har ikke tid. Billedbog om at lære at hjælpe og selv sige ja til hjælp. Fra 3 år.

En dag kommer kongens krage, kongen er syg og har brug for Lille Kloge Ulvs hjælp. Ulv synes som sædvanlig ikke han har tid, men siger ja alligevel. Han rejser over bjerge og gennem skoven, hvor han farer vild. Han begynder at tvivle på sig selv og sine evner. De andre dyr hjælper ham, selvom han ikke har bedt om hjælp, og han kommer frem til byen, hvor kongen bor. Kongen bliver rask og tilbyder Ulv at blive. Men Ulv vil hellere hjem til sine venner. Nu har Ulv altid tid til de andre dyr, og han opdager sjovt nok lige så mange stjerner som før - måske endda flere.

En fin billedbog, der behandler store emner på en fabel-lignende måde, hvor moralen er tydelig, men handlingen placeret udenfor hverdagen. Det handler om at tage sig tid og give tid; at hjælpe og tage imod hjælp; at stole på sig selv og andre. Teksten er passende i længde og indhold og er både alvorlig og lidt sjov (i hvert fald for den voksne). Illustrationerne er i mørke naturtoner, i en helt særlig stil, der ligner en mellemting mellem tryk og collage. Oplagt til dialog mellem børn og voksne.

Tonen i bogen minder om Max Velthuijs ́bøger om Frø og hans venner, fx Frø er syg.