Bøger / skønlitteratur til børn

Liv og junglehuen


Beskrivelse


Billedbog. Liv kan ikke finde sin hue og hun drager på en fantasifuld jungleekspedition hjemme i sit hus. Måske er huen hos krokodillen i badekarret? Eller måske er den ved kokosnødderne i sofaen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2018

af

af

Maria Sjøblom

d. 18. jan. 2018

Liv kan ikke finde sin hue og hun drager på en fantasifuld jungleekspedition. Fabulerende illustrationer og billedlæsning for 3-5-årige.

Liv har tabt sin hue i junglen. Mon hun kan finde den under kokosnødderne i sofaen eller i abens hule, som befinder sig under dugen på spisebordet? Måske er det bedre at lede hos krokodillen i badekarret, hvor mor tager bad? Det er en dejlig leg, men måske er huen tættere på, end hun tror?.

Der er kun meget lidt tekst i denne svenske billedbog, der bæres af Ida Sundin Asps fabulerende illustrationer. Billederne er bygget op med bl.a. collageklip og vandige penselstrøg. Fantasiuniverset kobler hverdagsuniverset med fabulerende illustrationer, der vrider de kendte elementer så de passer ind i legens univers. Når den enkle historie er gennemlæst første gang, indbyder den til en ny opdagelserejse ind i billederne, hvor der hele tiden dukker nye referencer op på siderne. Dette er ikke en bog, som børnene selv vil hive op af billedbogskrybben. Men her er et godt udgangspunkt for fælles billedlæsning sammen med de mindste, som sagtens vil kunne genkende hverdagselementerne i historien.

Det traditionelle billedbogsformat udfordres kunstnerisk og eksperimenterende i disse år. Det hverdagsagtige og det fabulerende kombineres fx også i Tore Renbergs He he, Hasse, der rammer en tand højere i kunstnerisk kvalitet.



Informationer og udgaver