Bøger / faglitteratur

Livsportrætter : billeder af 15 nydanskere på arbejdsmarkedet


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med vandreudstilling.

15 portrætter af nydanskere der bor og arbejder i Region Midtjylland, malet af billedkunstneren Rikke Rohde (f. 1965) og ledsaget af de enkelte personers historie om deres liv før og efter de kom til Danmark.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Bræmer

2007

At være en aktiv del af arbejdsmarkedet er den bedste vej til en vellykket integration. En kendsgerning, der er erkendt af de fleste, men som kan være svær at realisere. I det arbejde er der brug for gode rollemodeller, og det har været motivet bag bogen, der er støttet af en række virksomheder i Region Midtjylland. Bogens kerne er en række naturalistiske portrætter af nydanskere, der har fået fodfæste i arbejdslivet. De 15 portrætter understøttes alle af en kort livshistorie om hovedpersonerne, hvor de selv har ordet. De kommer fra forskellige lande, er ankommet i forskellige aldre, har haft forskellige forudsætninger og er endt i vidt forskellige jobs. Fælles for alle er, at det er succeshistorier, der fortæller om, at det kan lykkes. Bogen er en del af en udstilling, der er tænkt som en vandreudstilling rundt i regionens virksomheder og institutioner, gerne understøttet af lokale arrangementer om emnet. Yderligere oplysninger om bogen kan fås på hjemmesiden www.visuellefortaellinger.dk. Den er tydeligvis del af en større sammenhæng, og vil mest gøre fyldest som sådan og ikke som en enkeltstående bogudgivelse. Den kan sammenlignes med den nyligt udkomne Der var plads -(06/48) om flygtninge og indvandreres liv i Ikast-Brande-området. Et positivt bidrag til et emne, hvor der mest fokuseres på problemerne.


Kunstmagasinet Janus

2007, nr. 2

af

af

Lone Schloo Erhardsen

2007, nr. 2