Film / fiktion til børn / tegnefilm

Løvernes garde - livet på Kongesletten


Beskrivelse


Løveungen Kion besidder mod, eftertænksomhed og en i særdeleshed stor retfærdighedssans og har sammen med sine venner dannet Løvernes garde, som hjælper dyr i nød og sørger for, at livets kredsløb på Kongesletten holdes i sund harmoni.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2017

af

af

Ulrich Breuning

d. 30. jan. 2017

'Kongesletten skal bestå, Løvernes garde passer på!' Disney-tegnefilmserie for børn (fra cirka 5 år) om en gruppe dyreunger med mod på at gøre den afrikanske savanne til et dejligt sted på jord.

Løveungen Kion besidder mod, eftertænksomhed og en i særdeleshed stor retfærdighedssans. Og det kommer ikke fra fremmede. Han er nemlig søn af Simba, selve junglens konge! Kion har sammen med vennerne Bunga (grævling), Besthe (flodhest), Fuli (gepard) og Ono (hejre) dannet Løvernes garde, som hjælper dyr i nød og sørger for, at livets kredsløb på Kongesletten holdes i sund harmoni. Så når krokodiller forårsager uorden eller sjakaler og hyæner ikke overholder reglerne, må garden træde til og genetablere orden i begyndende kaos.

En lidt tynd franchise af et storværk. Der er tale om serieproduktion til fjernsynskanaler, hvilket betyder, at barren sænkes med hensyn til animationsteknik og manuskript. Egentlig er det hele en anelse fortænkt med en rask spejderpatrulje på savannen sammenblandet med royalt ansvar. Men naturligvis ikke uden humor ('det er ikke forbudt at lugte af prut', som det lyder i en sang) og spænding for målgruppen.

Løvernes kongeLøvernes konge IILøvernes konge 3Tarzan er en af de største Disney-succeser nogensinde med efterfølgerne II og 3. Hvis man har lyst til også at have mennesker med blandt Afrikas dyr, kan Tarzan bestemt anbefalesLøvernes konge er en af de største Disney-succeser nogensinde med efterfølgerne og Løvernes konge 3. Hvis man har lyst til også at have mennesker med blandt Afrikas dyr, kan Tarzan bestemt anbefalesLøvernes konge er en af de største Disney-succeser nogensinde med efterfølgerne Løvernes konge II og . Hvis man har lyst til også at have mennesker med blandt Afrikas dyr, kan Tarzan bestemt anbefalesLøvernes konge er en af de største Disney-succeser nogensinde med efterfølgerne Løvernes konge II og Løvernes konge 3. Hvis man har lyst til også at have mennesker med blandt Afrikas dyr, kan bestemt anbefales.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2016

af

af

Henriette Olesen

d. 25. nov. 2016

Så er serien fra tv-kanalen Disney Junior, Løvernes Garde ude på dvd. Her er vi tilbage på kongesletten fra Løvernes konge, og Kion, Simbas søn, er leder af løvernes garde. God underholdning til børn fra 5 år.

Kion er født til at være leder af løvernes garde, der skal forsvare kongesletten mod de glubske og skøre hyæner. Sammen med sine modige venner forsvarer gruppen igen og igen sletten. De opdager hurtig at sammenhold og venskab kan være afgørende for overlevelse. Med de 6 episoder på denne dvd er der over 2 timers underholdning.

Der er 6 episoder på denne udgivelse. Den overordnede historie om løvernes garde egner sig godt til en tv-serie, hvor det er små korte historier, der bliver fortalt. Det er skønt med et gensyn med kongesletten og flere karakterer fra filmen Løvernes konge. Kion og hans venner må flere gange stå sammen og redde dagen, der er både spænding og humor i de korte afsnit, og det hele fungerer fint sammen. Løvernes garde som tv-serie vil begejstre mange børn.

Der er lavet flere tv-serier over film. Blandt andre Pingvinerne fra Madagascar - operation: AntarkisLøvernes konge Løvernes kongeDer er lavet flere tv-serier over film. Blandt andre Pingvinerne fra Madagascar - operation: Antarkis .