Bøger / faglitteratur / guides

Lommeguide til herregårde


Beskrivelse


Guide der forsøger at besvare de hyppigste spørgsmål, som besøgende på danske herregårde stiller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 9. juni 2010

Bogen svarer på alle de spørgsmål, som besøgende på danske herregårde stiller. Målgruppen er derfor alle aldre og lommeformatet tillader at medtage bogen på besøg rundt på herregårde, hvor spørgsmål spontant kan opstå.

Gammel Estrup - Herregårdsmuseet ønsker med udgivelsen af bogen at give de mange interesserede i herregårde en kort indføring i de begreber, der knyttes til danske herregårde. Den indledes med generelle svar og forklaringer på hvem, hvad, hvor og hvornår suppleret med vigtige årstal i relation til herregårdenes historie. Dernæst beskriver bogen traditionelle emner som bygningshistorie, retsvæsen, tjenestefolk og landbrug og derudover også mere specielle emner som sovevaner, mad og hygiejne. Bogen er i et flot layout og illustreret med mange farverige og flotte billeder med motiver fra herregårde, som er hentet fra Herregårdsmuseets billedarkiv.

Der findes en del litteratur om herregårde - ofte i sammenhæng med slotte. I 2006 udkom Danske slotte og herregårde : en illustreret hurtig-guide af Gitte Hou Olsen på 31 sider.

Et overskueligt opslagsværk der giver korte og præcise svar og vil være meget anvendelig med oplysninger og forklaringer på alle emner i relation til herregårde. Hvis man vil vide mere, findes der bagerst i bogen mange litteraturhenvisninger inddelt efter emner.