Bøger / faglitteratur til børn

Malala Yousafzai - forkæmper for uddannelse


Beskrivelse


Om pakistanske Malala (f. 1997), som ved sit arbejde for især pigers ret til skolegang, har fået både stærke fjender og stærke venner. Vi hører om hendes familie og liv, hendes politiske aktiviteter, hendes hjemland, den politiske situation i området og om den skudepisode, som nær havde kostet hende livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juli 2015

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 6. juli 2015

Her kan du læse om pigen Malala Yousafi fra Pakistan, og om hvorfor hun fik så stor betydning, at Taleban forsøgte at dræbe hende. I 2014 modtog hun Nobels Fredspris som den yngste nogensinde. For 10-14-årige.

Den engelske fagbog er designet som mange andre fagbøger for børn. Hvert kapitel er et opslag, store farvefotos er arrangeret på forskellig vis, mange faktabokse og en collageagtig grafik i forskellige farver og størrelser. Den handler om pakistanske Malala, som ved sit arbejde for især pigers ret til skolegang, har fået både stærke fjender og stærke venner. Vi hører om hendes familie og liv, hendes politiske aktiviteter, hendes hjemland, den politiske situation i området og om den skudepisode, som nær havde kostet hende livet, men som også henledte verdens opmærksomhed på hende, så hun nu i sikkerhed i England kan arbejde for sin sag. Bogen afsluttes med en "aktivisttest" og ordliste.

Den rodede opsætning gør det svært at trække informationer ud af en bog, hvis indhold er en blanding af smalltalk og en overfladisk beskrivelse af en stærk pige i et undertrykkende og stærkt religiøst samfund. Bogens sprog er noget voksent og højtideligt.

Jeg er MalalaMalala kan bruges, hvis du vil vide mere om Malala og hendes baggrund. For yngre børn er der også en ret god billedbog MalalaJeg er kan bruges, hvis du vil vide mere om og hendes baggrund. For yngre børn er der også en ret god billedbog .



Informationer og udgaver