Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Marlene og kærligheden


Beskrivelse


Marlene fra Silkeborg flytter til København i tre måneder. Hun føler sig ensom, indtil hun møder sin barndomsven Michael, som hun forelsker sig i.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2004

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 10. maj 2004

Dette er forfatterens debutroman, men det mærkes, at hun har beskæftiget sig med børn og unge i sit job indenfor tv. I hvert fald har hun både i valg af emne og skrivestil fat i noget, som vil interessere børn og unge fra 12-års alderen. Hovedpersonen Marlene er en usikker 18-årig pige fra Silkeborg, som låner en lejlighed i København i tre måneder. Marlene er ensom, indtil hun møder sin gamle barndomsven Michael. Han er ikke bange for at prøve stoffer og sammen tager de et svampe-trip, som går fint. Da en af vennerne finder nogle piller på et offentligt toilet, er Michael overbevist om at det er Ecstacy, og han og Marlene bliver voldsomt syge, da de indtager stoffet. Temaet stoffer indgår altså som en del af handlingen, men først og fremmest er det en kærlighedshistorie. Personskildringen er virkelig god. Læseren får et meget klart billede af især Marlenes udvikling fra barn til selvstændig kvinde, og også Michaels omtumlede liv er realistisk og godt beskrevet. I teksten er der indlagt tilbageblik på Marlenes og Michaels fælles barndomsoplevelser. For at anskueliggøre at der er tale om tilbageblik er teksten i disse afsnit skrevet med en anden type. Alt i alt en god start på et forhåbentligt større forfatterskab.