Bogen er skrevet over en virkelig begivenhed: et bestialsk mord på 4 medlemmer af en agtværdig farmer-familie i Kansas. (I Vinduet, 2, 1966 er gengivet et længere interview, som George Plimton har haft med Capote, hvori denne skildrer sit mangeårige arbejde med denne "ikke-digtede roman".) Det opklares, at det er to mænd midt i tyverne, der har begået mordet som tilsigtet, men udbytteløst rovmord; derefter følger man retssagen mod de to mordere, som efter 6 år forløb bliver hængt, efter at der er gjort utallige forsøg på at forandre dødsstraffen til livsvarigt fængsel. Der er i og for sig intet "spændende" i bogen, da alt forklares på forhånd; men den mesterlige indlevelsesevne, forf. lægger for dagen i skildringen af snart sagt alle slags mennesketyper, gør, at bogen efterlader et meget stærkt indtryk - især af menneskenaturens mangfoldighed. Selvom handlingen er koncentreret omkring de to unge mordere, hvis sjælelige konstruktioner fremstår klart gennem mange detaljer, så erder ikke een biperson, der ikke omfattes af forfatterens menneskeklogskab og bliver til en helstøbt karakteristik. Capote anser selv denne "nonfiction novel" for at være en ny litterær form, der i hvert fald, når den fremføres på så mesterlig vis, må vække opmærksomhed.