Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Min store myldrebilledbog om børnehaven


Beskrivelse


Billedbog. En myldrebilledbog. Hvor er Emma, Mia, Selina, Julian og Lukas blandt børnehavens mange børn, og hvad sker der i børnehaven?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2009

af

af

Ulla Møller

d. 28. maj 2009

Til de 3-5-årige som udgangspunkt for en snak om alt det, de oplever i børnehaven. For de yngste kan bogen være en introduktion før børnehavestart til de aktiviteter og mange nye børn, de vil møde i børnehaven.

Forfatteren og illustratoren Guido Wandrey er ophavsmand til en række myldrebilledbøger, hvoraf flere er oversat til dansk. Denne gang tager han læseren med i børnehave. Det gælder om at finde Mia, Emma, Selina, Lukas og Julian i børnehavens mylder. For at det kan lykkes, er det vigtigt at læse bagsideteksten, hvor børnene og deres karakteristika bliver præsenteret. Derudover er der masser at kigge på og tale om, for der sker hele tiden noget i børnehaven. Tegnestilen er den karakteristiske meget naturalistiske, som vi kender fra andre tyske billedbøger, ofte bøger der som denne skildrer oplevelser eller begivenheder i børns hverdag. Siderne er af kraftigt, glittet pap, der kan holde til mange gennemlæsninger. Den korte tekst, der leder læseren frem til hovedpersonerne, er diskret anbragt i et hjørne.

I de sidste par år er der udkommet flere bøger om at gå i børnehave, flere af disse er tyske og illustreret med tegninger i samme stil som denne. Bogen har naturligvis også en del fælles med de mange bøger, hvor læseren skal finde fx Holger, Flunker eller Smølfer.

En myldrebilledbog for de yngste. Der er ikke de store udfordringer m.h.t. at lede efter noget bestemt, men den lægger i højere grad op til samtale og fordybelse i illustrationernes mange detaljer.



Informationer og udgaver