Den kendte spanske filosof har i tidligere bøger beskæftiget sig med bl.a. etik og politik. Denne gang er det opdragelse og uddannelse, han sætter under lup. Bogen er ment som en hyldest til alverdens lærere. Han har selvfølgelig de filosofiske briller på, og det er stort anlagte spørgsmål, han stiller sig selv. Hvorfor i det hele taget opdrage, hvorfor ikke lade barnet vokse sig "vildt"? Skal opdragelsen/dannelsen udelukkende ligge i familien, eller skal det offentlige sikre en vis kvalitet? Hvad vil vi med dannelsen? Er al uddannelse ikke en form for frihedsberøvelse? Disse og mange flere er spørgsmål, forfatteren diskuterer - alle set i relation til demokratiet. Han inddrager og citerer mange tidligere tænkere, og bogen afsluttes med et selvstændigt afsnit udelukkende med berømte tænkeres synspunkter på opdragelse og uddannelse. Formen er F.S.'s sædvanlige meget personlige. Enkelte kapitler har form som åbne breve. Han får givet et nutidigt bud på en pædagogisk filosofi, og selvom spørgsmålet er relevant for os alle, vil bogen i praksis mest have studerende og lærere som sin målgruppe.