Bøger / skønlitteratur / roman

Moons rejse


Beskrivelse


Moon Mathias forlader en tryg, forudsigelig tilværelse, da han føler, han må finde sin afdøde brors lille, ukendte datter. Han ender i 1970'ernes Sydøstasien med krig, vold og usikkerhed.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 1998

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 23. mar. 1998

Forfatteren er kendt for sine krimier om "Navajo Stammepoliti", hvor der er udgivet 11 på dansk. I denne nye spændingsroman bevæger han sig væk fra indianeruniverset. Hovedperson er Malcolm "Moon" Mathias, desillusioneret amerikansk journalist, der lever et forudsigeligt liv - uden ægte ambitioner for jobbet eller kærligheden. Tiden er 1975 - omkring Vietnamkrigens afslutning. Moons farefulde færd starter - og livsgnisten tændes -, da hans afdøde bror efterlader sig et lille håb - en ukendt datter i Sydøstasien. Moons mission er nu at finde pigen og bringe hende til bedstemor i USA. Klimakset er en vanvittig rejse fra Marcos' Manilla til Vietcongs Vietnam videre ind i Pol Pots røde Khmerers Cambodja for at hente pigen. På sin rejse finder Moon igen kærligheden, og han befrier sig endeligt for sine "lig i lasten". Med Moons rejse levendegør forfatteren et Sydøstasien sydende og skræmmende som en heksekedel af vold, diktatur og fornedrelse. Forfatteren er som altid velskrivende, med et letflydende sprog, der næsten "læser sig selv". Bogen er guf for de mange læsere af gode spændingsromaner.


Berlingske tidende

d. 31. juli 1998

af

af

Jakob Levinsen

d. 31. juli 1998